Urbi et Orbi

Pavens prædiken Påskesøndag, den 27. marts 2016

Oversat af Stine Riegels.

”Halleluja! Tak Herren, for han er god; hans trofasthed varer til evig tid”

Kære brødre og søstre, glædelig påske!

Jesus Kristus, personificeringen af Guds nåde, døde på korset for os i sin kærlighed til os, og af kærlighed genopstod han fra de døde. Det er derfor vi forkynder i dag: Jesus er Herre!

Hans genopstandelse opfylder salmens profeti; Guds nåde varer for evigt, den dør aldrig. Vi kan stole fuldt og fast på ham, og vi takker ham, fordi han for vores skyld steg ned i afgrundens dyb.

Foran den menneskelige ånd og den moralske afgrund, foran den afgrund, der åbner sig i hjerterne og fremprovokerer had og død, kan kun en uendelig nåde bringe os frelse. Kun Gud kan fylde de afgrunde med sin kærlighed, forhindre os i at falde i dem og hjælpe os til at fortsætte på vores rejse sammen mod friheden og fredens land.

Det strålende påskebudskab, at Jesus, som blev korsfæstet, ikke er her, men er genopstået (jf. Matt 25, 5-6) tilbyder os den betryggende forsikring, at dødens afgrund er blevet brolagt og med den, al sorg, skrig og pine (jf. Åb, 21.4). Herren, som tålte at blive forladt af sine disciple, tålte vægten af uretfærdig fordømmelse og skammen ved en forsmædelig død, delagtiggør os nu i sit evige liv, og gør det muligt for os at se med kærlighedens og medfølelsens øjne på de, som sulter og tørster, de fremmede og fængslede, de marginaliserede og de udstødte, ofrene for undertrykkelse og vold. Vores verden er fyldt med mennesker, som lider fysisk og åndeligt, mens de daglige nyheder er fulde af historier om brutale forbrydelser, som ofte finder sted i hjemmet, og om væbnede konflikter, der forårsager ubeskrivelig lidelse for hele folkeslag.   

 Den opstandne Kristus peger på veje til håb for det elskede Syrien, et land sønderrevet af en lang konflikt, som har efterladt sit bedrøvelige spor af ødelæggelse, død, foragt for grundlæggende rettigheder og tilintetgørelse af menneskeligt sammenhold.

Til den opstandne Herres magt betror vi de forhandlinger, der foregår nu, at god vilje og alles samarbejde må bære frugt for fred og indlede opbygningen af et samfund, der respekterer hver enkelt borgers værdighed og rettigheder.

Må livets budskab, forkyndt af englen ved gravens væltede sten, overvinde hårde hjerter og fremme et frugtbart møde mellem mennesker og kulturer i alle dele af Middelhavsregionen og Mellemøsten, særligt i Irak, Yemen og Libien. Må billedet på det nye menneske, som lyser fra Kristi ansigt, styrke sammenhold blandt israelere og palæstinensere i Det Hellige Land, og fremme tålmodighed, åbenhed og et daglig engagement i at lægge grunden til en retfærdig og varig fred gennem direkte og oprigtige forhandlinger. Må Livets Gud også ledsage forsøg på at nå en endelig løsning på krigen i Ukraine, inspirere og nære humanitære hjælpeinitiativer, herunder at befri de, som er tilbageholdt.

Kristus, vor fred (Efeserne 2,14), sejrede med sin opstandelse over ondskab og synd. Må Han drage os til samhørighed i denne Påskefejring med ofrene for terror, denne blinde og brutale form for vold, der fortsætter med at udgyde blod i forskellige dele af verden, så som de nylige angreb i Belgien, Tyrkiet, Nigeria, Chad, Cameroon og på Elfenbenskysten. Må Han vande håbets frø og nære perspektiverne for fred i Afrika; jeg tænker særligt på Burundi, Mozambique, Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan, der alle er prægede af politiske og sociale spændinger.

Med kærlighedens våben, har Gud besejret selvoptagethed og død.  Hans søn Jesus er barmhjertighedens dør, vidt åben for alle.

Må Hans påskebudskab mærkes endnu stærkere af Venezuelas elskede befolkning under de svære forhold, de oplever, og af de, der er ansvarlige for landets fremtid, at alle må arbejde for det fælles bedste, søge rum for dialog og samarbejde med alle.

Må en indsats blive gjort overalt for at fremme modkulturen, retfærdighed og gensidig respekt, som alene kan sikre den åndelige og materielle velstand for alle folk. Påskebudskabet om den genopstandne Kristus, et budskab om liv til hele menneskeheden, giver genlyd gennem tiderne og indbyder os til ikke at glemme de mænd og kvinder, der søger en bedre fremtid, en stadigt voksende flok af migranter og flygtninge – heriblandt mange børn – der flygter fra krig, sult, fattigdom og social uretfærdighed.  Alt for ofte mødes disse vore brødre og søstre af død eller af afvisning fra de, der kunne byde dem velkommen og hjælpe.

Må det kommende FN-topmøde1 ikke undlade at have fokus på den menneskelige person og på hans eller hendes værdighed, og at foreslå politikker, som kan støtte og beskytte ofre for konflikter og andre katastrofer, særligt de mest udsatte og alle de, der forfølges af etniske og religiøse årsager.

På denne glorværdige dag, ”lad jorden juble, i skinnede pragt” (jf. påskebudskabet), selvom den så ofte mishandles og grådigt udnyttes, hvilket resulterer i en forskydning af den naturlige ligevægt. Jeg tænker særligt på de områder, der er påvirket af klimaforandringer, hvilket ikke sjældent medfører tørke eller voldsom oversvømmelse, hvilket igen leder til fødevarekriser i forskellige dele af verden

Sammen med de brødre og søstre, der forfølges for deres tro og for deres trofasthed mod Kristi navn, og mod det onde, der synes at have overtaget i så mange menneskers liv, skal vi endnu en gang høre Herrens trøstende ord: ”Fat mod, jeg har besejret verden!” (Joh.16,33). Denne er den strålende sejrsdag, for Kristus har trampet død og ødelæggelse under fode. Ved sin opstandelse har Han bragt liv og udødelighed for lyset. (2.Tim.1,10): ”Han har bragt os fra slaveri til frihed, fra sorg til glæde, fra gråd til jubel, fra mørke til lys, fra trældom til forløsning. Lad os derfor synge i Hans nærvær: Halleluja.

Til de i vort samfund, som har mistet alt håb og al glæde i livet, til de ældre, der kæmper alene og føler deres kræfter svinde, til unge mennesker som ikke synes at have nogen fremtid, til alle adresserer jeg endnu engang Den Opstandnes ord: ”Se, jeg gør alting nyt … Den der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet” (Åb 21,5-6). Må dette trøstende budskab om Jesus hjælpe hver af os til at begynde med større mod at finde nye veje til forsoning med Gud og med alle vore brødre og Søstre.

 

 

 

 

1World Humanitarian Summit. red