Danmark får besøg af Kardinal Marx

For mange kristne i Danmark er der en skarp skillelinje mellem trosliv og arbejdsliv, mellem identiteten på jobbet og i kirken om søndagen. Tro er noget, der holdes inden for hjemmets fire vægge – og som ikke hører hjemme i det offentlige rum. Men Den katolske Kirkes sociallære siger noget andet.

(18. aug. 2016 - Paneldebat: Kapitalismekritik & kristendom <her>)

Sociallæren er Kirkens menneskesyn

I sociallæren betragtes menneskets værdighed som ukrænkelig, og på det grundlag tager Kirken stilling til emner, som er relevante for samfundets udvikling. Sociallæren er derimod ikke Kirkens ideologi; Kirken er ikke et alternativ til samfundet og kan ikke placeres i et ideologisk spektrum.

De fleste danskere er bevidste om, at vores samfunds indretning er et resultat af en historisk udvikling der har været præget af politiske kampe og ideologiske stridigheder mellem liberale, socialistiske og konservative strømninger. Langt færre er bevidste om, at der uden for rammerne af disse ideologier, i Europa blev udviklet en kristen-inspireret tilgang til sociale forhold, som finder udtryk i det man kalder kirkens sociallære. Sociallæren er ikke Kirkens ideologi. Alligevel – eller måske endda derfor – har denne sociallære sat sit præg også på den generelle samfundsudvikling. Sociallæren har for eksempel været baggrundsinspiration for de kristendemokratiske politiske bevægelser der opstod i Europa efter anden verdenskrig, ligesom kirkens sociallære spillede en vigtig rolle for grundlæggerne af det Europæiske fællesskab i samme periode. Der er også spor af sociallæren i vigtige dokumenter som FNs definition af de universelle menneskerettigheder.

De sociale rundskrivelser

Indenfor kirkens egne rækker udvikles sociallæren blandt andet via en række pavelige rundskrivelser, hvor der gives udtryk for en systematisk lære om fred og social retfærdighed.

Den første rundskrivelse stammer fra 1891 og angik primært den fremvoksende arbejderklasses forhold. Rundskrivelsen kom bl.a. ind på spørgsmålet om den private ejendomsret, forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, lønforhold, retten til frivillige sammenslutninger og sammenfatter en holdning til, hvordan samfundslivet kan bygge på kristne principper.

Siden er der kommet en række rundskrivelser til. I en skrivelse fra 2009 sammenfattes de centrale budskaber i sociallæren. Det understreges på den ene side heri, at Kirken ikke vil blande sig i staternes interne forhold eller vil fremsætte tekniske løsninger på udfordringerne i den globaliserede verden. På den anden side er det kun gennem et fortsat fokus på retfærdighed i lyset af både fornuften og troen, at det er muligt at forfølge udviklingsmål med et mere humant og menneskeliggørende sigte.

Senest har Pave Frans udsendt rundskrivlsen ”Laudato Si” om miljøspørgsmål, og dermed også en række sociale forhold, der rører ved kernen af samfundets indretning og vores måde at handle på i forhold til vores omgivelser.

Kardinal Marx

Hertil kommer, at sociallæren er blevet udtrykt i skrifter og tanker af enkeltstående medlemmer af kirken, fra menigmand til biskopper.

Biskop Marx’ bidrag til den overordnede debat er et af nutidens væsentligste indlæg.

I sin bog, Das Kapital, som naturligvis spiller på originaltitlen af navne-broderen Karl Marx, viser Reinhard Marx hvordan og hvorfor et kristent grundlag for tanke, væren og handling er relevant (måske endda nødvendigt) i forhold til tidens helt afgørende spørgsmål: hvad sker der med kapitalismen? Er vi styret af penge? Har vi gjort middel til mål? Er den globale finanskapitalisme blevet til et grundvilkår, som der ikke kan rokkes ved, eller er der et alternativ? Er der et alternativ uden for de herskende politiske ideologier, som bunder i et menneskesyn der kan forene og binde sammen, på tværs af forskelligheder? Og kan et sådant alternativ formuleres på en måde, så både troende og ikke-troende, kristne og ikke-kristne, kan være med?  

Yderligere oplysninger se Rundskrivelsen Caritas in Veritate og Rundskrivelsen Laudato Si

Spørgsmål: Bør religion ikke være en privatsag?

Svar: Ja og nej. Tro er meget personligt, men (den kristne) religion er også udtryk for et fællesskab, hvor de troende deler en lang række grundlæggende værdier. Disse værdier er ikke blot relevante inden for hjemmets fire vægge, men afspejler sig også i en holdning til samfundet.

Spørgsmål: Har Kirken noget relevant at sige om samfundet i dag?

Svar: Ja. De værdier, som den katolske kirke baserer sine synspunkter på, tager udgangspunkt i et menneske– og samfundssyn, som er centreret omkring menneskets person, solidaritet og den enkeltes selvbestemmelse. Det er værdier, som for mange tages for givet, men som hviler på etiske overvejelser om økonomiens rolle i forhold til mennesket.

Spørgsmål: Er kristne synspunkter forenelige med det danske demokrati og samfundsmodel?

Svar: Ja, men de kristne synspunkter peger på områder, hvor samfundet og økonomien kan ændres til det bedre. Synspunkterne er forenelige med den europæiske demokratiforståelse, og har en rolle at spille i den demokratiske debat, hvor det påpeges, at samfundet og økonomien bør indrettes med mennesket i centrum.

Spørgsmål: Hvad mener Kirken om menneskerettighederne?

Svar: Menneskerettighederne er centrale i arbejdet for fred og retfærdighed. Kirken - og ikke mindst de 30 nationale Justitia et Pax-kommissioner i Europa - er engageret i arbejdet med menneskerettigheder. Den katolske kirkes sociallære spillede en stor rolle for formuleringen af de universelle menneskerettigheder, og står derfor helt centralt for kirken også i dag.

Spørgsmål: Hører religiøse holdninger til i det offentlige rum?

Svar: Debatten om hvordan vi skal indrette vores samfund, kan tages med udgangspunkt ialmenmenneskelige principper, og bør ikke være præget af dogmatik. Debatten kan tages med udgangspunkt i et fælles (genkendeligt/erkendeligt) værdisæt og med en målsætning om et mere fredeligt og retfærdigt samfund.

Spørgsmål: Er den Katolske Kirkes sociallære politisk?

Svar: Den Katolske Kirkes holdning til et mere fredeligt og retfærdigt samfund er ikke en politisk ideologi; Kirken vil biddrage med værdier, vil arbejde for et fokus på fred og retfærdighed, men vil ikke diktere konkrete løsninger.

Spørgsmål: Er der partier, som man ikke kan stemme på som katolik?

Svar: Nej. I Danmark kan man som katolik frit stemme på partierne i Folketinget i overensstemmelse med sin samvittighed

Spørgsmål: Hvad er sociallæren?

Svar: Sociallæren er Kirkens menneskesyn. Menneskets værdighed betragtes som ukrænkelig, og på det grundlag behandles emner, som er relevante for samfundets udvikling. Sociallæren er bl.a. sammenfattet i en række ”rundskrivelser”.


Bog: Das Kapital: Reinhard Marx  - Amazon <her> / Bibliotek.dk <her>

18. aug. 2016 - Paneldebat: Kapitalismekritik & kristendom <her>