Nationalismens ekskluderende effekt

Af Justitia et Pax Europa

På hele det europæiske kontinent ser man på alle niveauer et øget antal politiske partier, deragiterer for smalle, nationale interesser på bekostning af universelle menneskelige værdier og fælles internationale forpligtelser og aftaler. Vi ser det som et alvorligt tvær-europæisk fænomen, der afspejler langt mere end en forståelig reaktion på, at europæiske og nationale politiske institutioner ikke altid fungerer godt. Vi opfordrer fra Retfærdighed og fred kommissionen, samfundsansvarlige på alle niveauer til at slutte op om udvikling af et stærkt forsvar mod den voksende racisme og fremmedangst i Europa, sådan at respekten for det enkelte individs rettigheder sikres og sådan, at enhed i forskellighed bliver grundlaget for et rigt og sandt menneskeligt samfund. Som kristne bestræber vi os på at ”tage aktivt del i samfundet og at arbejde for det fælles bedste, for hele menneskeheden såvel som for vore egne politiske fællesskaber”.

1) Ved ”nationalisme” forstås flere ting Politiske partier, der arbejder for større selvstændighed for deres områder eller etniske gruppe indenfor en eksisterende europæisk stat er et legitimt politisk mål, så længe det foregår med demokratiske og ikke-voldelige midler og viser hensyn til ”de andre” i samfundet.

2) Den katolske kirkes sociallære insisterer på, at alle mennesker har lige stor værdi, og bekræfter at nationer, kulturer og minoriteter indenfor en given nation har rettigheder, der må respekteres. Det er legalt at have en stærk tilknytning til sit fædreland, sit modersmål eller til sin nationale kultur. Ofte har vi god grund til at være stolte af vore familier eller af vore lokale samfund, ligesom vi kan være stolte af, hvad Den Europæiske Union og gruppen af nationer i Europa har opnået.

3) Det er bekymrende at se et øget antal forenklede politiske programmer baseret på ideen om, at sikkerhed og lykke kun kan opnås indenfor den enkelte stat, om nødvendigt til skade for andre. Fremmedangste i deres udtryk, bringer de uundgåeligt minder om den krigeriske og ultranationalistiske politik, der gik forud for begge verdenskrige. Når man foreslår at styrke den enkelte nation somsvar på nutidens udfordringer, refererer man til et eksklusionsparadigme, der kun kan forværre situationen.

4) ”Den nationalistiske eksklusion” står i modsætning til den menneskelige værdighed. Den er uretfærdig, fordi den definerer fundamentale rettigheder på baggrund af national, racemæssig eller religiøs orientering og dermed bliver den en trussel mod den sociale sammenhængskraft både lokalt og imellem Europas stater. Respekten for hvert enkelt menneskes værdighed afledes direkte fra vores tro på den opstandne Kristus og på Guds skabelse af mand og kvinde i sit billede. Retfærdighed og Fred kommissionen forpligter sig til at tale tydeligt imod den nationalistiske eksklusion.

5)  Populistiske nationalistiske politikere spiller på menneskers dybe frygt, når de søger at opnå indflydelse ved at tilbyde forenklede løsninger. Der er ingen hurtige løsninger på de grundlæggende, strukturelle udfordringer, der kommer fra en mangfoldighed af samfund og en globaliseret økonomi.

6) Migration er grundlæggende for menneskets eksistens. Foruden de historiske grunde til migration, som demografisk pres og politiske/religiøse konflikter, kommer også klimaforandringerne. Disse vil fortsætte og forværres. Europas aldrende samfund vil opleve mangel på arbejdskraft. At ignorere disse kendsgerninger og at søge at stoppe migranterne ved at lukke grænserne vil være både urealistisk og inhumant.

Ved at dele ansvaret for at huse ulykkelige flygtninge indenfor Europas grænser; ved at bidrage til rammerne for en fredelig løsning på konflikter og en fredelig genopbygning af krigsramte nationer; ved at styrke udviklingshjælp, der gør de muligt for flygtninge fra krigsramte områder selv at beslutte, om de vil integreres eller de vil vende hjem og ved at hjælpe fremmede til at blive integreret i vore samfund, ja ved en sådan langt mere kompliceret hjælp, kan vi styrke en forsvarlig human og praktisk indsats. Her skal det også understreges, at Europa ikke vil kunne beholde en høj grad af social omsorg for sine syge og ældre borgere uden indvandring.

7)  De nationalistiske partier fremfører jævnligt den formodning, at det ville være en god løsning at forlade EU. Det er dog mindre tydeligt, hvordan man så i fremtiden vil håndtere de nuværende økonomiske sammenhænge mellem produktion, distribution og forbrug. Denne sammenhæng er definitivt og uigenkaldeligt blevet global. EU er langt fra perfekt, men det fortsætter med at være et middel til at opretholde fred og løse konflikter på det europæiske kontinent.

8)   Lad os erkende den herskende frygt i Europa i dag og lad os erkende vores egen usikkerhed, men lad os tage ved lære af historiens alvor. Krig mellem nationer er det værste, der kan ske.

For kristne kan ingen nation være vigtigere end andre, og tanken om en enkelt nations overherredømme er uretfærdig og forkert. De kristnes vision om universel retfærdighed og fred tillader ikke nogens forrang. Den kræver solidaritet og respekt for alle. En ægte national interesse styrkes bedst indenfor rammerne af det universelle fælles bedste.

Vi anbefaler de politisk ansvarlige til:

- at planlægge en social og økonomisk politik, der gør det muligt for mennesker at finde meningsfuldt arbejde og således tage ansvar for sig selv og deres familier.

- at udvikle en sammenhængende europæisk migrationspolitik, der fordeler ansvar og midler.

-  at bidrage med konstruktiv kritik, og modstå fristelsen til at lade EU blive syndebuk for de problemer, der opstår i de enkelte lande.

Vi opfordrer europæiske borgere, civilsamfundets organisationer og kirkerne om at:

- huske værdien af et inkluderende samfund med stærk sammenhængskraft.

- at stille spørgsmålstegn ved al nationalistisk retorik privat såvel som offentligt.

- at styrke demokrati, solidaritet og respekt for den menneskelige værdighed gennem uddannelse og gode eksempler.

- at værdsætte respekt for den menneskelige værdighed som en del af vores fælles europæiske arv.