Klima i havene i fare

Den 4. maj arrangerer den katolske kommission for fred og retfærdighed en konference i København om verdenshavene, med fokus på teologi, klima og menneskerettigheder. Arrangementet sker i samarbejde med Vatikanet og flere internationale katolske organisationer. Skaberværket er en fælles arv og gave som vi deler med alle verdens religioner, og i synet på skaberværket står vi sammen med andre kristne trossamfund og de store religioner som islam og jødedom.

Af Nik Bredholt

Tiden til refleksion og diskussion om klimaforandringerne er ovre. Vi behøver kun at tage et ærligt blik på fakta for at se, at vores fælles hjem er alvorligt i fare, og vi kan ikke vente mere. Det er menneskelivet, der er på spil, og det er ikke til forhandling. Livet kan ikke handles eller veksles med penge. De generationer, som endnu ikke er født, har de samme rettigheder som dem, der allerede lever. Vi kan ikke bruge løs på bekostning af dem, som skal komme, eller dem, som lever i områder, hvor klimaet forandres, på grund af vores forbrug.

Kristendommen prædiker håb, som kan få os til at erkende, at der altid er en vej. Vi må stole på menneskers evne til at forandre sig, både individuelt og i fællesskab som samfund, og vi er ikke alene om det! Vi er forvaltere af jorden, men der er én over os, der har skabt verden som en gave, vi skal passe på, og det fordre et liv i harmoni med naturen.

Naturen er dertil en voldsom positiv kraft, der har værdi i sig selv, og som af egen drift kan genetablere sig, hvis den får chancen.

Retfærdighed

Den økologiske ødelæggelse af jorden udgør et spørgsmål om social og økonomisk retfærdighed for de, som er mest påvirket af klimaforandringerne. Det er nemlig befolkningerne i de fattigste lande, der mest markant oplever klimaforandringerne, mens det er vores adfærd i Vesten, der mest direkte producerer dem. Teksten fra Mattæus 25, 40: "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig", det gælder i ganske særlig grad omkring klimaforandringerne.

Mennesket som del af skabelsen

Hvis vi ser alene på vores eget liv, og sætter os selv højst, så mister vi det. Det er ved at se livet i sammenhæng og relation til andre og til Gud, at vi kan finde livet. Den er det som Jesus taler om, når han siger "Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det." (Mattæus 16,25).

Vi må således forstå vores liv i sammenhæng med andres liv. Den indbyrdes afhængighed er det egentlige grundlag for hele det sociale liv, og grundlaget for vores universelle fællesskab og alle tings endelige mål.

Mennesket finder sin sande opfyldelse ved at indgå i relationer, som er uden for én selv. De hellige skrifter taler i et symbolsk og fortællende sprog om den dybe lære ved menneskets eksistens og menneskets historiske virkelighed. Menneskelivet beror på tre grundlæggende og tæt sammenflettede relationer: Relationen med Gud, relationen med vores nabo og relationen til jorden. Disse tre vigtige relationer er blevet brudt, både ude fra og inden i os.

Harmonien mellem Skaberen, menneskeheden og skabelsen som helhed bliver reelt forvrænget af vores ønske om i praksis at ville tage Guds plads og nægte at anerkende vores begrænsninger som mennesker.

Hvis forholdet mellem mennesket og Skaberen glemmes, bliver verdens goder reduceret til en egoistisk besiddelse; mennesket bliver det sidste ord, og formålet med menneskets eksistens er reduceret til en samling af ejendele.

Mennesket er skabt af samme materiale som jorden og eksisterer i relation til jorden og til Gud. Mennesket har en forvalter rolle, men det giver ikke mennesket ret til at ødelægge jorden (jf. 1. Mosebog 7-15).

Hvorfor fokus på havene

Der er gode grunde til at have et særligt fokus på miljøet i havene. Havene repræsenterer det største økologiske felt overhovedet på kloden, og hav dækker ca. 70 procent af jordens overflade.

Havene indeholder en enorm ressource til fødevareproduktion. Det gør sig gældende, hvad angår fisk og skaldyr etc., men havene er også et enormt potentiale til dækning af de næste generationers behov for mad. Når agerjorden enten er blevet udpint eller arealet ikke kan udvides mere, så repræsenterer havene en enorm ressource, hvis udnyttelse kun lige er startet.

Det er netop opvarmningen af havene og den medfølgende stigning i vandstanden, som er skrækscenariet. Hvis isen smelter, vil det kunne medføre op mod 70 meter stigning i havenes niveau. Det vil lægge store dele af jorden under vand, omend den udvikling vil tage flere hundrede år. Dertil kommer den ødelæggelse, der allerede i dag er mærkbar i havene mht. ødelæggelse af koralrev, en mindsket biodiversitet og flere voldsomme hav-katastrofer som tyfoner og orkaner.

Videnskaben omkring havene har på det seneste råbt vagt i gevær, for måske er den opvarmnings proces, som vi frygter, vil starte, ved mere end 1,5 grads opvarmning i forhold til perioden 1850 – 1900, allerede indtruffet. Der er endog meget store mængder energi gemt i havene. Den engelske avis The Guardian skriver om en ophobning, der svarer til en atombombe per sekund de sidste 150 år. Mere end 90 % af den varme, der er ophobet fra drivhusgasemissioner, er blevet absorberet af havene.

Endelig har vand en særlig hellig betydning. Den kristne dåb, brug af vievand, helligkilder, ligesom de muslimske og jødiske rituelle afvaskninger etc.

Hvad skal der til?

I klimadebatten kommer udfordringerne nemt til at skygge for de enkle løsninger, for vi taler om en fare, der kan ødelægge vores civilisation og fremtiden for de kommende generationer. Men det er ikke utopisk, at vi kan stoppe ødelæggelsen. Det kræver en enorm indsats, og det vil koste noget, hvis vi skal respektere Paris aftalen om udledning af CO2. Men havene, og kloden i det hele tager, kan ikke tåle, at vi kikker bort og lader stå til.

Konkrete forslag til, hvad det vil kræve, er netop på dagsordenen ved mødet den 4. maj i København.

Vel mødt!

Følg med her på justitiaetpax.dk samt vores FaceBook og Twitter, hvor det endelige program samt info om billetter til eftermiddagen den 4. maj vil blive offentligtgjort primo april. Konferencen vil bestå af to dele: Den fulde konference for udenlandske gæster fra katolske organisationer foregår hele weekenden 3-5 maj. Lørdag eftermiddag (4. maj, kl 13:00- 18:00) henvender konferencen sig til et bredere publikum. Alle er velkomne til begge dele. 

Hvis du ønsker at være med til hele weekenden kan du læse invitationen her og tilmelde dig her .