Hvordan skal vi forme det fremtidige arbejdsmarked?


Af Nik Bredholt

Den katolske kirkers repræsentation til den Europæiske Union (COMECE), hvor Biskop Kozon repræsenterer den nordiske bispekonference, færdiggjorde i oktober et studie, der beskriver udfordringerne ved at forme det fremtidige arbejdsmarked i lyset af de mange ændringer, som de europæiske befolkninger oplever i forhold til arbejde. Studiet kommer også ud i anledning af 100-års jubilæet for den internationale arbejdsorganisation (ILO).

Studiet blev præsenteret ved en konference i Bruxelles den 27. november sidste år. Konferencen samlede repræsentanter fra flere katolske arbejdersammenslutninger, katolske virksomhedsledere og Justitia et Pax kommissioner inkl. overtegnede, der deltog fra Danmark. Endelig deltog der talere fra muslimske og jødiske netværk. Arbejde og arbejdsmarkedet er på alle måder et fælles anliggende både for de forskellige religioner som for utallige civilsamfundsorganisationer.

For den katolske kirke, er arbejde meget mere end blot et spørgsmål om løn. Kirken lærer, at vi som mennesker er kaldet til at arbejde og derigennem tage del i skabelsen. Vi har et fælles ansvar for at tage vare på den verden, som vi er del af. For det andet, hjælper arbejde os mennesker med at finde vores rolle i samfundet. Arbejde giver en vigtig social anerkendelse. Der er behov for den enkelte i samfundet, når vedkommende arbejder. Endelig er arbejde en måde at udvikle sig på som person. Det handler om at udleve værdier og bruge sin kreativitet. Arbejde giver mennesket værdighed.

Kirken har længe være optaget af spørgsmål om arbejde, da arbejde er fundamentalt for langt de fleste menneskers liv. Den første sociale rundskrivelse var Rerum Novarum (nye tider) fra 1891, og den handlede specifikt om arbejde og arbejdernes vilkår som på det tidspunkt var præget af industrialiseringen og de elendige vilkår, som blev budt de fattige arbejdere. Siden har flere Paver skrevet om arbejde. Bl.a. Pave Johannes Paul II i Laboram Excersens - om menneskets arbejde - fra 1981.

På konferencen talte repræsentanten fra det europæiske jødiske center, Rabbiner Avi Tawil, om Adam og Eva i det gamle testamente. De var ikke blot passive forbrugere i Edens have. De skulle både dyrke verden og vogte den - som det står i Første mosebog. Jøderne har en tradition for at mennesket i arbejdet går ind i vildnisset, og derigennem møder det spirituelle. For vores muslimske brødre er der heller ingen tvivl om, at arbejde er en integreret del af det, at være menneske.

Omkring arbejde, er der de sidste 30 år sket meget for befolkningerne i Europa bl.a. som resultat af teknologiske fremskridt, hvor maskiner og effektiviseringer delvis har erstattet mennesker som arbejdskraft.

Der bliver dog hele tiden skabt nyt job. Hvor mange af de nye job går til bedre uddannede, opstår flertallet af de nye dog i service sektoren, hvor løn og arbejdsforhold ofte er ringe. Således er mange nye job dårligt betalt og ofte funktioner, som ikke kan automatiseres, fordi de kræver personlig betjening som rengøring og personlig pleje. De dårligt betalte job giver ikke altid en løn, som den enkelte og vedkommendes familie kan leve af, også selvom jobbet indebærer fuldtidsbeskæftigelse.

Internet platforme som Uber skaber mange job, men der er ingen social sikkerhed for de personer, der arbejder under platformen. Der er i dag mange forskellige former for løse eller korte kontrakter, hvor arbejdstageren i udgangspunktet er selvstændig, men reelt er under en arbejdsgivers kontrol og koordination. Mange virksomheder lægger også opgaver ud til freelancere, hvis relation til arbejdsudbyderen ikke er reguleret. F.eks. vil der ofte ikke være feriepenge, eller ret til ferie i det hele taget, ligesom der ikke er opsigelsesvarsler eller regler ved sygdom, graviditet etc.

Arbejde bliver behandlet som en simpel vare - og her må kirken råbe op. Arbejde er nemlig ikke nogen almindelig vare, der kan sammenlignes med andre input til produktionen. Den fundamentale kritik er, at økonomien er skabt for menneskerne, og menneskerne ikke skabt for økonomien. Dette forhold skal afspejles i relationen mellem økonomi og arbejde, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag.

Mange unge står med korte kontrakter, der ikke levner mulighed for planlægning. Det er alvorligt, når det kommer til spørgsmålet om at etablere familier. Hvordan tage en beslutning om at blive gravid, hvis ikke man ved, at der er en form for støtte, når barnet kommer til verden? Hvordan optage lån, når man ikke kan fremvise en kontrakt med forventning om fortsat indtægt? Balancen mellem arbejde og fritid er også en balance mellem arbejde og familie. Børn og familier burde i det hele taget ikke være en byrde for samfundet, men dets væsentligste pille. Fungerer familierne ikke, eller får folk ikke børn som i flere af de Sydeuropæiske lande, så går det ud over en række forhold i samfundet, inklusive økonomien.

Lovgivning for arbejdsmarkedet er nødt til at tage hensyn til de nye former for arbejde, som folk påtager sig, og forlange af virksomhederne, at de sikre grundliggende vilkår for arbejdstagerne. Den Europæiske kommission arbejder i denne tid på et større forslag for social sikkerhed inden for fleksible arbejdsformer, og det er håbet, at EU lovgivning kan skubbe på mere regulering inden for de arbejdssektorer, der i dag falder uden for gældende regler.

Kirkerne har en rolle at spille, som ikke bør undervurderes. Arbejde er helt afgørende for menneskers tilværelse og situationen i dag for millioner af europæere er alvorlig, og statistikken viser, at flere og flere skubbes ud på det uregulerede arbejdsmarked.

Endelig skal kirken bringe budskab om håb. Håb om at forandring er mulig.