Gør mig til redskab for din fred

Samlivet mellem kristne og muslimer - etaper på vejen til Pavens besøg i Abu Dhabi

Af Nik Bredholt

Fra den 3. til den 5. februar besøgte Pave Frans de Forenede Arabiske Emirater. Hans første besøg på den arabiske halvø. I de arabiske emirater udgør den kristne kirke omkring 13 % af befolkningen, og på hele den arabiske halvø skønnes der at være 2 mio. katolikker. Selvom forholdene i emiraterne er tålelige for kristne, er der stadig meget at ønske for kristnes ret til at dyrke deres tro og religion i den del af verden.

Tema for besøget var taget fra den hellige Frans Af Assisis bøn ”Gør mig til redskab for din fred”, og rejsen havde fokus på, hvordan alle mennesker kan arbejde for fred.

Temaet og besøget er symbolsk på flere måder og markerer endnu et skridt på dialogens vej mellem kristne og muslimer og samlivet mellem disse, som Paven allerede fra sin udnævnelse har været optaget af.

Den hellige Frans, som paven har taget sig navn fra, besøgte den arabiske verden for nøjagtig 800 år siden. Det var midt under korstogene, og han søgte dialog med sultanen i Egypten, der var omringet af de kristne korsfarere. Der kom hverken fred eller nogen tilnærmelse til kristendommen fra sultanens side ud af besøget, men for den hellige Frans blev det blev starten på franciskanermunkenes særlige relation til det Hellige land og til en beslutning om, at franciskanerne skal være tilstede blandt muslimerne.

Allerede kort tid efter sin tiltrædelse i marts 2013, fik Paven sagt, at han mente, at det var nødvendigt at intensivere dialogen mellem religionerne, og at det først og fremmest gjaldt relationen med islam.

Året efter sin udnævnelse, og midt i en situation af terrorangreb, rejste Paven til Tyrkiet, hvor han insisterede på religionsfrihed, og at vold ikke kan motiveres ud fra tro. Han sagde bl.a., at vold, der søger retfærdiggørelse i religion skal dømmes hårdt. Året efter blev en gammel præst dræbt i en kirke i Frankrig. Paven sagde ved den lejlighed, at mordet kunne ses som del af en tredje verdenskrig. Ikke en krig på samme organiske måde som første og anden verdenskrig, men en verdenskrig var det, for verden havde mistet freden. I den krig var præsten ikke den eneste, der blev dræbt, men mange andre uskyldige mennesker, og det var ikke en krig om religion men om interesser, ressourcer og magt.

I 2015 besøgte Paven den Centralafrikanske Republik, hvor der netop var en større konflikt med religiøse overtoner. Paven talte om behovet for fred og forsoning, og tog symbolsk den lokale imam med op i sin pavemobil på rundtur i hovedstaden. Endelig fik Paven i 2016 genetableret relationen til det vigtige sunni islamiske universitet, Al-Azhar i Cairo, der siden talen i Regensburg af Pave Benedikt, havde været lagt på is. Lederen af Al-Azhar, Sheik Ahmad al-Tayyib, blev modtaget i Vatikanet som en kær gæst. Det blev også til et besøg i Egypten i april året efter, hvor Paven fik udtalt, at han opfattede kristne og muslimerne som brødre og søstre under den samme sol. Ved en inter-religiøs konference om fred i Cairo talte Paven om de tre grundlæggende holdninger, der skal til for at fremme dialogen: En klar identitet, modet til at møde forskellighed og intentions oprigtighed. Han sagde, at ægte broderskab ikke kan leve uden åbenhed overfor andre, og slet ikke i et forsøg på en forsonende blandings-tro.

I 2017 blev det også til en rejse, der omfattede både Myanmar og Bangladesh, hvor konflikten omkring behandlingen af den muslimske Rohingya befolkning i grænseområderne mod Bangladesh, har rejst international fordømmelse af militæret i Myanmar.

I årets sidste måned af 2018 blev 19 præster og nonner saligkåret i Algeriet. De var alle blevet myrdet under konflikten i det nordafrikanske land i 1990'erne. Ved saligkåringen var Pavens budskab: ”En kristen burde ikke være bange for forfølgelse, fordi Kristus fortalte sine tilhængere, at al magt i himlen og på jorden er blevet givet til mig. [...] Og se, jeg er altid med dig, indtil verdens ende. Disse 19 martyrers død har været som et frø, der er plantet i ørkenen, og frøene har spiret". De bedst kendte af martyrerne er trappistmunkene, der blev kidnappet og myrdet i marts 1996. Deres leder, Christian de Chergé, døde i det håb, at han en dag ville komme til at forstå, hvad det er for et tegn, som Gud har gjort, ved at vi skal leve blandt muslimerne. I klostret fandt der dialog og bønnemøder mellem kristne og muslimer, og de lokale opfattede munkenes tilstedeværelse som en beskyttelse for dem.

Pavens besøg i de arabiske emirater omfattede også et inter-religiøst møde og der blev tid til underskrivelse af en fælles erklæring sammen med lederen af Al-Azhar fra Egypten. Skrivelsen analyserer bl.a. baggrunden for krig og ekstremisme i dag og slår fast, at på trods af de mange positive skridt, der er taget af den moderne civilisation især i de udviklede lande, så er der samtidig sket en svækkelse af de moralske og åndelige værdier og forståelsen af ansvar. Alt dette bidrager til en generel følelse af frustration, isolation og desperation, der får mange til at falde for en ateistisk, agnostisk eller religiøs ekstremisme eller til blind og fanatisk ekstremisme. Historien viser, at religiøs og national ekstremisme og også intolerance både i Øst og i Vest har medført, hvad der kan ses som tegn på en tredje verdenskrig, der kæmpes i forskelllige etaper - og den krig har store menneskelige omkostninger.

Paven og lederen af Al-Azhar påpeger i fællesskab, at situationen med store politiske kriser, og en manglende retfærdig fordeling af naturressourcerne, hvor kun et lille mindretal nyder goderne på bekostning af flertallet af jordens folk, har genereret og fortsat genererer enorm fattigdom. Det fører til katastrofale kriser, som flere lande befinder sig i på trods af deres naturressourcer, og de mange menneskelige ressourcer, som kendetegner disse nationer.

Ved den afsluttende gudstjeneste i Abu Dhabi refererede Paven direkte til den hellige Frans, der sagde til de munke, der blev sendt til saracenerne (araberne) og de ikke-kristne, at de ikke skulle indlade sig på argumenter eller uenigheder, men istedet vise, at de er kristne.

På den tid, hvor den hellige Frans levede, rejste korsfarene ud til den arabiske verden stærkt bevæbnet, hvilken kan minde lidt om i dag. Den hellige Frans anbefalede derimod de kristne kun at væbne sig med en ydmyge tro og en konkrete kærlighed, hvilket den nuværende Frans gjorde til sine ord. Paven afsluttede med at understrege vigtigheden af oprigtighed og ægthed: "hvis vi lever i verden i overensstemmelse med Guds veje, vil vi blive til redskaber for hans fred; ellers vil vi ikke bære frugt".

Relationen mellem kristne og mulismer vil også fremover være på dagsordenen for paven. Selvom 2019 knap er kommet i gang, er der allerede planlagt endnu et besøg i den muslimske verden, når han kommer til Marokko den 30. til 31. marts.

Et næste skridt for Pave Frans kan meget vel være et besøg i Irak, og en opmuntring til de mange irakere, både kristne, Yasidier og muslimer, hvis tilværelse er blevet ødelagt af konflikten med ISIS, men hvis fremtid netop er, at leve sammen i fred.