En ny regering og religion

Skal anerkendte trossamfund oversætte alle prædikener og acceptere kvindelige præster, og skal religion ud af skolerne?

Af Nik Bredholt

Mens vi kan glæde os over, at en ambitiøs klimaaftale er kommet på plads i regeringsforhandlingerne, så mangler der stadig en samlet aftale om en regering, herunder en udmelding om hvordan en fremtidig regering vil håndtere religion.

Hvad kan vi vente os på det felt af en ny socialdemokratisk mindretalsregering, som taler om systemskifte og opgør med tidligere politikker?

Socialdemokratiet præsenterede lige før valget en ny plan for en udlændingepolitik, hvor et af punkterne lyder, at der skal være større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener. Det skal ske ved, at alle godkendte trossamfund, hvor der bliver holdt prædikener på fremmedsprog, skal forpligtes til efterfølgende at offentliggøre en dansk oversættelse. Udgifterne til at oversætte prædikener skal trossamfundene selv stå for. Det lyder måske som frihed, men det handler om kontrol. Ifølge socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er der brug for at skabe større åbenhed om, hvad der foregår i trossamfundene. Forslaget er primært rettet mod radikale muslimer, men det er en mistænkeliggørelse af alle religiøse, og de radikale religiøse grupper er næppe registrerede, så det er højst utænkeligt, at der kommer noget brugbart ud af sådan en ny kontrol mekanisme. Derimod vil det skabe en masse ekstra arbejde for de mange menigheder, som fungerer på et andet sprog end dansk. Den katolske kirke vil være særlig presset af sådan et forslag, hvilket Biskop Kozon også har givet udtryk for i pressen.

Et godt bud på en kandidat til posten som kultur og kirkeminister er Mogens Jensen. Han har udtalt, at han mener, at kirkerne ikke skal have mulighed for at nægte ægteskaber mellem personer af samme køn. Det er snublende nært at forestille sig, at den anerkendelse skal gælde alle, anerkendte religiøse samfund. Vil det betyde, at præster, der ikke ønsker at foretage vielser af personer af samme køn, ikke vil kunne fungere i Folkekirken? Vil det også kunne betyde, at kirkesamfund, der afviger fra Folkekirken og alle andre religiøse samfund i landet, vil skulle afkræves en holdning til det spørgsmål, som ligger på linje med Mogens Jensen? Det er næppe gjort med krav om vielse af personer af samme køn. I lighedens navn har det krav været fremsat, at kvinder skal kunne bestride alle poster i de religiøse institutioner. Det vil næppe for Folkekirken var et svært krav, men det vil det være for muslimerne, jøderne og en del af den kristne underskov, bl.a. katolikkerne, der som bekendt ikke går ind for kvindelige præster endsige kvindelige biskopper.

I det tidlige forår fremlagde organisationen Børns vilkår en kritik af, hvordan børn var udsat i religiøse samfund med udgangspunkt i en TV2 dokumentar om en kristen sekt, hvor børn overværende nogle seancer, hvor voksne gennemgik en renselsesproces, der kunne se voldsom ud. En kommentar til hele affæren var et forslag om, at religion kommer ud af skolerne. Argumentet var, at det ville beskytte børnene, og så kan børnene selv vælge, når de bliver store nok, om de vil følge en bestemt religiøs linje eller ej. Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere sagt, at kristendom bør erstattes af faget livsanskuelser i skolerne. Her forstås religion som en bevægelse, et politisk parti, og budskaberne er ikke for børn men for voksne. Religion er dog noget ganske andet, og det afslører en religiøs analfabetisme og ignorance over for tro. Hvis religion skal helt ud af skolen, så er de mange religiøse friskoler i alvorlig fare. Der er en større underskov at kristne friskoler, herunder de mange katolske og muslimske friskoler og Carolineskolen for jøderne. Sådan en lovgivning vil være som at trække stikket for alle disse skoler og et direkte angreb på hele grundlaget for friskolelovgivningen i Danmark.

Ovenstående punkter kan meget vel være med i udkast til et nyt regeringsgrundlag. Man har lov til at håbe, at det ikke forholder sig sådan.