Davos-deltagernes ansvar er stort

En fælles fremtid i en retfærdig verden

Af Nik Bredholt

Mødet i Davos er nu overstået og de op mod 1000 privatfly, der havde fragtet eliten frem til den schweiziske alpeby, er fløjet videre.

Som ved tidligere møder i Davos sendte Paven en hilsen til deltagerne, hvori han priste tema for årets forum – Skabe en fælles fremtid i en fragmenteret verden – som meget rettidigt.

Paven gør i sin hilsen opmærksom på, at der er en voksende opsplitning mellem stater og institutioner. Nye aktører er i gang, såvel som nye former for økonomisk konkurrence og regionale handelsaftaler. Ny teknologi er ved at omdanne økonomiske modeller. Han mener, at den globaliserede økonomi i dag er betinget af private interesser og overskud for enhver pris. Det er et system, der favoriserer yderligere fragmentering og individualisme. Han kritiserer den egoistisk livsstil, som er præget af overflod, og som ikke længere er bæredygtig og en ligegyldighed over for verden omkring, og de problemer, som specielt de fattige har.

Mænd og kvinder risikerer at blive reduceret til forbrugsgoder, altså vare, der skal udnyttes, med det resultat, at når et menneskeliv ikke længere viser sig nyttigt, så kasseres det uden videre omtanke.

Paven anbefaler at beskytte den menneskelige værdighed, især ved at tilbyde alle mennesker reelle muligheder for en sammenhængende menneskelig udvikling og ved at gennemføre økonomiske politikker, som favoriserer familien. Økonomiske modeller er derfor også forpligtet til at overholde etiske normer om en bæredygtig udvikling baseret på værdier, der placerer den menneskelige person i centrum.

I den forbindelse, skal de teknologiske fremskridt som kunstig intelligens og robotter, stå til tjeneste for mennesket og være til beskyttelsen af ores fælles hjem.

Det er et moralsk imperativ siger Paven, og et ansvar, der involverer alle for at skabe de rigtige betingelser, hvor enhver person får mulighed for at leve på en værdig måde.

Det kan ske ved at afvise en "smid-væk" kultur og i stedet for ligegyldigheden; tage del i det, som sker og vise omsorg.

For Paven ligger der et stort ansvar hos beslutningstagere, som former morgendagens verden og fremtidige generationers liv, og det kræver autentiske værdier at varetage det ansvar.

Ovenstående gennemgang af Pavens udtalelse til Davos deltagerne er på mange måder en gentagelse af tidligere udtalelser fra Paven eller Pavens råd for fred-og retfærdighed. Han refererer tilbage til tidligere taler og sociale rundskrivelser og gentager principper, som allerede er kendt. Man kan derfor spørge, om der virkelig bliver lyttet?

Wolfgang Buerstein fra den Svejtiske J&P var med til mødet i Davos og oplevede, at deltagerne tog Pavens ord alvorlige, og ikke blot lod teksten stå.

Men Pavens ord er heller ikke fremmede fra andre statslederes overvejelser, og ser man nærmere på, hvad der egentlig siges om økonomi i dag, så falder Pavens tanker ikke langt fra de politiske og økonomiske ledere, som deltog.

Et element som fik stor opmærksomhed i Davos var netop teknologien og de muligheder som der åbner sig. I den forbindelse nævnte vores danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, Mærsk Mc-Kinney Møller, som en person til efterlevelse. »Som hr. Møller sagde: »Den, der har evnen, har også forpligtelsen«,« lød det.

Det er, som om Løkke taler katolsk sociallære. Den som har skal også yde, og det er netop i den sammenhæng at ansvaret hos verdens ledere skal ses. De har magt og muligheder, og deres beslutninger har stor rækkevidde.

Et andet element er den form som økonomien tager. Paven er ikke talsmand for at opgive et liberalt økonomisk system, men han påpeger, at systemet ekskludere store grupper, at mennesker bliver reduceret til varer, og at der sker en uretfærdig fordeling af goderne. Et system, der har de resultater, kan ikke fortsætte, hvad det så end kaldes.

Her er Pavens kritik ikke langt fra videnskaben. Patrick Deneen fra Notre Dame university i USA har skrevet om liberalismen, at systemet har skabt et nyt aristokrati af dem, som har uddannelse, erfaring og dygtighed. Den gruppe har al den rigdom som det gamle aristokrati havde, men ingen følelse af forpligtelse. Deneen mener derfor, at demokratiet er degenereret til et absurd teater, og teknologiske fremskridt reducerer stadig flere områder af arbejdet til meningsløshed.  Afstanden mellem liberalismens påstande om sig selv og virkeligheden som borgerne oplever, er ifølge forfatteren blevet så stor, at løgnen ikke længere kan accepteres.

I sidste ende er den største fare for økonomien ikke nødvendigvis det, som vi kalder det økonomiske system, men grådigheden blandt dem som har, i kombination med ligegyldigheden.

Deltagerne i Davos har et stort ansvar på deres skuldre og det er nu, hvor de er hjemme igen, at det ansvar skal udmøntes i handling.