Arbejde er ikke kun konflikt men også kald

Af Nik Bredholt

Vi er netop kommet igennem næsten to måneder med forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgiver (staten) omkring løn og arbejdsvilkår. Konflikten for de offentligt ansatte er foreløbig afblæst om end overenskomstaftalerne fortsat skal godkendes af fagforeningernes medlemmer og af arbejdsgiverne. Stemmer de nej, kan en konflikt fortsat bryde ud.

I den store diskussion om arbejde kommer konflikt potentialet hurtigt til at fylde meget, men i grunden burde arbejde ikke kun handle om konflikt.

Når arbejde anskues ud fra en diskussion om arbejdstid og løn – så kommer arbejde uvilkårligt til at befinde sig i en spænding mellem arbejde som en nødvendighed, der blot skal honoreres for at opveje glæden, ved ikke at være nødt til at arbejde. Det antages implicit, at menneskeheden fra naturens hånd er dovent, og at enhver der kunne komme afsted med det, vil gøre så lidt arbejde som muligt. Målet er ikke at skulle arbejde, og kan man komme til at leve livet uden, så er det i sig selv godt.

En alternativ forståelse er at se arbejde som en del af det almindelige menneskes vej til helhed og i et religiøst sprog også en vej til hellighed. Arbejde bør ikke ses som straf mod menneskeheden. Katolsk sociallære opfatter alt arbejde som grundlæggende Guds arbejde i den forstand, at det er overladt til mennesket at fortsætte og udvikle skaberværket. Arbejdet er en integreret del af livet – ikke noget uden for eller noget som nødvendigvis skal overstås for at livet kan leves.

Det er en stor fejl, hvis kald kun opfattes som noget præster eller særlige religiøse har. Vi er alle kaldet – og arbejde er en måde et leve sit kald ud på.

Det betyder ikke, at der ikke skal betales en ordentlig løn, som arbejderne kan leve af, og at arbejdsforholdene ikke skal være i orden, men det giver en anden dimension i diskussionen om arbejde.

I katolsk sociallære har arbejde forrang over kapital. Det er et princip, som allerede under industrialiseringen blev slået fast, og det er relevant som aldrig før. Her er ikke tale om at arbejde og kapital nødvendigvis er i konflikt, som i en marxistisk terminologi, men derimod har begge elementer i økonomien brug for hinanden. Stræben skal dog være efter det fælles gode.

Kernen i en god økonomi er et vellykket samarbejde: samarbejde, hvor det er muligt, og kun strid, hvor det er nødvendigt. Og der er en konkret økonomisk vinding ved at arbejdsgiverne behandler deres arbejdere på en ordentlig måde. Har arbejdere ordentlige vilkår og kan se meningen med det de gør, så er de også mere produktive, mindre syge og vil i højere grad være indstillet på at forsøge nye metoder.

Det handler om værdigt arbejde, og det er netop hvad kirkens sociallære taler om. På globalt plan har FN vedtaget de såkaldte verdensmål for bæredygtig udvikling, og begrebet værdighed er indarbejdet i målene. I sammenhæng med arbejde er det relevant at se på Verdensmål 8, der angiver værdigt arbejde som mål i sig selv.

Den internationale organisation for arbejde (ILO) har netop udgivet en rapport, der angiver at - to milliarder mennesker - mere end 61 pct. af verdens beskæftigede befolkning - lever i den uformelle økonomi, og at en overgang til den formelle økonomi er en forudsætning for at realisere værdigt arbejde for alle. Der er et presserende behov for at tackle denne udfordring, da manglende formelle forhold betyder svag social beskyttelse og manglende rettigheder, samt arbejdsvilkår, der ikke er anstændige, hvilken igen giver lav produktivitet – og fattigdom til følge.

Det danske arbejdsmarked har heldigvis en meget høj grad af beskæftigede i den formelle økonomi og hele det danske cirkus omkring overenskomstforhandlingerne 2018 er også et konkret udtryk for dette.

Tilbage står at arbejde ikke kun er konflikt, men også en måde at udleve kald på. Et værdigt liv indebærer arbejde.