Har Vesten de kristne i Mellemøsten for øje, når der handles i regionen?

Af Nik Bredholt

Den danske regering har som del af regeringsgrundlaget, at der skal gøres mere for at beskytte de kristne i Mellemøsten. Det er desværre blevet nødvendigt, og det er positivt, at regeringen har erkendt dette.

Den seneste eskalering af situationen i Mellemøsten, hvor Saudi Arabien anklager Qatar for at støtte Iran og terrorisme sker ikke som en udløber af dansk politik, men præsidenten hos vores allierede USA, har ikke ladet det være nogen hemmelighed, at han har en finger med i spillet. Han har formuleret sig, som om det er hans fortjeneste.

Hermed tager USA stilling i konflikten mellem shia og sunni til fordel for sunnierne selvom Qatar ikke er et shia-muslimsk land, men den bagved liggende konflikt er mellem Iran (shia) og Saudi Arabien (sunni). Det er ikke et valg, som er neutralt i forhold til regionens kristne.

Hvem beskytter de kristne? Det gør bl.a. det syriske regime og indirekte iranerne. Det er også et shia-styre i Irak, der forventes at beskytte de kristne. Den sunni-muslimske Islamisk Stat er netop i disse dage ved at blive smidt ud af de kristne områder i det nordlige Irak omkring Mosul.

I Libanon er den kristne præsident allieret med Hizbollah, som er en shia bevægelse.

Blandt palæstinenserne er der mange kristne, og en svækkelse af Qatar er også en svækkelse af den palæstinensiske sag.

Saudi Arabien er ikke venligt stemt over for kristne, som knap bliver tålt. Ved indrejse i landet må der ikke medbringes bibler eller kristne symboler, og præster må ikke rejse ind. Landet er det eneste i verden uden en kristen kirke; og det på trods af, at det anslås at leve mellem 1,5 – 2 mio. kristne i Kongeriget. Vatikanet har i mange år talt om behovet for reciprocitet, dvs. at kristne bør have vilkår i den muslimske verden som muslimer har i den kristne verden.

Det er også Saudi Arabien, der finansierer og på anden vis støtter nogle af de mest radikale muslimske grupper, salafisterne og wahabismen som ideologi. Det kan ikke nægtes, at den ideologi som islamisk stat udspringer af, har meget tilfælles og låner meget fra netop saudiske kilder.

Det er heller ikke noget tilfælde, at den største gruppe af terrorister fra attentatet den 11. september var fra Saudi Arabien og at Ben Laden, som stod bag angrebet, selv var Saudi.

Terrorattentater i Europa bliver ikke begået af shia muslimer eller af mennesker fra Iran, men af radikale sunnier.

Spørgsmålet om finansiering af terror er således ikke enkelt!

Fører vi eller vores allierede, USA, politik i Mellemøsten med fokus på, hvad der sker for de kristne befolkninger i regionen?

Det skal erindres, at de største ulykker for de kristne i Mellemøsten i nyere tid har været sat i gang af magter udenfor regionen: Israels oprettelse i 1948, der blev gennemført af FN og medførte et rent eksodus af kristne fra det hellige land, og krigen i Irak i 2003, der direkte førte til at det store kristne samfund i landet blev mere end halveret. Det var bl.a. af disse årsager, at Vatikanet i mange år holdt en kritisk dialog med Israel og internationalt var meget kritisk over for krigen i Irak.

Endelig kan det ikke udelukkes, at der er næsten lige så mange kristne i Qatar som der er muslimer, for en meget stor del af beboerne i landet er gæstearbejderne, og blandt dem er der mange kristne. I Qatar er der fyldte kirker hver søndag. Det betyder ikke, at de har borgerrettigheder som de lokale, men  det betyder, at det er lovligt at dyrke sin tro. Der meget langt til forholdene i Saudi Arabien!

Beskyttelse af kristne er ikke kun et spørgsmål om at give nogle mennesker ekstra mad og formulere hensigtserklæringer om at folk skal kunne leve sammen på trods af forskellige trosretninger. De kristne er del af den arabiske verden og de kristnes vilkår kan ikke isoleres fra resten af befolkningen eller fra forholdene for andre minoriteter. Derfor er beskyttelse af kristne også en linse som større politiske tiltag skal vurderes igennem.