Paven i kontrasternes kontinent

Af Nik Bredholt

Sameksistens i kontrasternes verden. Paven minder os om det andet Vatikanerkoncils bud om nødvendigheden af den inter-religiøs dialog.

Pave Frans har netop været i Afrika på en rundtur til Kenya, Uganda og den Central Afrikanske Republik (CAR). Afrika er kontrasternes kontinent og Paven fik rørt ved nogle af de store dilemmaer.

Først og fremmest er det den enorme afstand mellem rig og fattig. Paven peger direkte på grådighed, korruption og uretfærdige strukturer, som tillader den kontrast at fortsætte, hvor et lille mindretal har dømt det store flertal til at leve i fattigdom. På trods af forholdene roste Paven afrikanernes livsgejst og fik sagt, at han var imponeret af, hvordan de lokale kan holde ”fest på en tom mave”! Var han ikke den person som han er, så ville sådan en sætning let kunne misforstås som dybt arrogant. Alle fortjener at leve i værdighed, og den læresætning blev bl.a. understreget ved besøg hos folk i slummen.

Paven fik også sat sin finger på de store konflikter, der desværre præger kontinentet ved at besøge et af de fattigste og mest kaotiske lande i Afrika, nemlig CAR. Landet har i mange år været i opløsning og skriger på opmærksomhed fra omverdenen. Et valg er planlagt for slutningen af december. Pavens opfordring til fredelig sameksistens kan være med til at få landet tilbage på et positiv spor.

Afrika er også centrum for en anden splittelse, som Paven fik nævnt flere gange, nemlig splittelsen mellem de kristne og muslimerne. Det er en splittelse som ses tydeligt i CAR, hvor kristne militser slås med muslimske oprører, men også i Kenya, hvor der har været flere angreb på kristne kirker. Paven refererer tilbage til andet Vatikanerkoncils tekst om forholdet til de andre religioner (Nostre Aetate), som var én af de sidste tekster, som koncilet vedtog for 50 år siden. I den forbindelse understregede han, at samtalen med muslimerne i dag er ikke et tilvalg - men et krav. Den inter-religiøse dialog udgør en væsentlig bestanddel af evangeliseringen, og han opfordrede religiøse ledere til at gøre mere for at fremme fred og forsoning mellem folk i samfundet. I hans taler kom han ikke specifikt ind på de negative holdninger fra nogle muslimske og kristne ledere om betydningen af nter-religiøs dialog, og han berørte ikke den manglende gensidighed, hvor muslimerne sjældent bruger egne ressourcer i det tværreligiøse fredsarbejde. Paven gav de lokale inter-religiøse initiativer en global anerkendelse! En begivenhed i ugen op til jul, hvor en bus blev stoppet af militante somaliere, viser, at det kan få stor betydning, hvad der gøres lokalt for at samle folk af forskellig tro. Militsfolkene krævede at muslimerne skulle skille sig fra de kristne, men muslimerne i bussen nægtede simpelthen, og militsfolkene måtte opgive deres foretagende. Ved flere tidligere lejligheder, har militante somaliere skilt folk ad efter religion og dræbt de kristne.


Ved at besøge Afrika får Paven bragt Afrika helt ind i kirkens liv. Det var i Bangui, hovedstaden i det CAR, at Paven symbolsk åbnede det ekstraordinære år for barmhjertighed, ved at åbne den hellige dør i katedralen.

Historisk har Afrika spillet en stor rolle i den katolske kirke og mindst tre Paver kom fra Nordafrika i den tidlige kirke, hvor kristendommen var udbredt før islam fejede hen over landene. Med den store vækst i antallet af troende vil Afrika kun blive mere relevant for verdenskirken i fremtiden.