Back to All Events

Generalforsamling i København og Malmø


Den europæiske afdeling af Justitia et Pax holder i weekenden 25.- 28. september generalforsamling i København og Malmø.

Den danske og den svenske afdeling deles om værtskabet. Mødets tema er immigration og den voksende nationalisme i de europæiske lande, og i Danmark skal de ca 50 deltagere møde mennesker fra alle dele af det danske samfund, herunder politikere, presse, og repræsentanter for folkekirken og for minoritetssamfund.

Når deltagerne ankommer fredag, vil de blive budt velkommen med pandekager på Københavns Rådhus af Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, og herefter byder biskoppen paa middag.

Lørdag formiddag afholdes tre interne møder:

Med Direktør Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder

Med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard

Med Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

Lørdag kl 15:00 afholdes en paneldebat med deltagelse af sognepræst Mikkel Wold (Marmorkirken), Imam Naveed Beig, Niels Christian Hvidt og Jakob E. Thorsen om folkekirken og forholdet til udlændinge.
Arrangementet finder sted på Institut Sankt Josef. Her er alle interesserede velkomne!
Læs mere <her>

Søndag afholdes den egentlige generalforsamling, inden deltagerne rejser videre til sidste del af arrangementet som foregår i Sverige under ledelse af den svenske Justitia et Pax.